SALONEN - Hans Munck Andersen aug-sept 2017


SALONEN - MERE END KRUKKE
Hans Munck Andersen DK
Udstilling d. 24 august - 16 september 2017
Salonkunst - raffineret kunsthåndværk krydser egne spor.
Den anerkendte keramiker Hans Munck Andersen præsenterer nye mesterværker.
Intensitet og naturlig vækstdynamik møder smuk gennemført håndværksfinesse, yderligheder i materiale og formsprog, - glæde ved detaljerigdom.

De keramiske objekter og mønstrede skåle står hver for sig eller komplementeres i kraft af detaljer, former og motiver, smelter sammen til nye helheder og afslører et mere end dobbeltsidet kunstnerisk virke.

Hans Munck Andersen har en organisk kubistisk tilgang i værkerne ReDesign, hvor motiverne kommer fra ældre teknikker og 'genbrugte' elementer fra egne skåle. Han skaber fornyelse i disse flersidede fragmenterede tilbageblik fra japansk tradition til evigtgyldig formglæde.
Hans kalder sine værker for Salonkunst med en kærlig humoristisk tanke til den akademiske billedkunsts manglende accept af Salonen og dagligstuens værker.

www.gerdoghans.dk - Se VIDEO om Hans & Gerd..



Hans Munck Andersen – Om sneglefart æstetik
”Naturen er én kilde til inspiration. Princippet for naturlig vækstdynamik er meget fascinerende for mig.
Kombinationen af snoede bånd og spiralvækst i mine porcelænsskåle formidler et udtryk, der er langt fra noget konstrueret eller mekanisk dynamisk. Det får snarere har et udtryk, som blev det skabt af naturen.
Endnu en inspirationskilde er de farverige islamiske ornamenter, og lejlighedsvis bruger jeg farvekombinationen i mit arbejde. Det er en tidskrævende arbejdsproces, og jeg er overbevist om, at dette ses i mine færdige værker. Jeg dyrker 'en langsommeligheds-æstetisk' i en tempofyldt verden.
I 1970, da jeg havde et kunstnerophold på Den Kongelige Porcelænsfabrik i København, blev jeg opmærksom på statuetter af Biscuit Porcelain af Jean Gauguin. Disse marmorerede figurer førte mig til de farvede porcelænsbånd.
På det tidspunkt havde jeg mit fokus på Popkunst, og dette kom til udtryk i mine værker.
Senere blev min interesse for Minoan-keramik samt farvet glas fra antikken og art nouveau bestemmende for udviklingen af min egen teknik. En teknik, der næsten svarer til den japanske Neriage metode, som jeg stiftede bekendtskab med under mit første besøg i Japan i 1980. Som tiden gik blev denne metode min store inspirationskilde.
Inden for de sidste år har jeg igen taget de skulpturelle aspekter af mit håndværk op.
I plader af porcelæn-papirler, opbygger jeg kubistisk-lignende objekter med arkitektonisk klarhed og samtidig sensuel kropslighed. Disse er skabt på en dekonstruktivistisk måde, hvor fragmenter er delt op og herefter genforenet i modstridende, komplekse sammensætninger, hvorved nye former er opstået.”

Hans Munck Andersen er født i 1943, bor og har værksted på Bornholm.
Han er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i København 1963-68 og gik herefter på Kunstakademiets Arkitektskoles Designafdeling 1972-73. Han har haft eget værksted siden 1973. I 1988-89 var han censor for Kunstnernes Sommerudstilling og i 1988-92 censor på Kunsthåndværkerskolen-Kolding.
Han er internationalt aktiv med udstillinger på bl.a. Hetjens Museum, Düsseldorf 1970, Danish Ceramic Design, USA 1981-83, IAC Member's Works, Saga Art Museum, Japan 1996, Galleri Nørby 1997/2000, Glyptoteket 2002, Bornholms Kunstmuseum 2007; Danmarks Keramikmuseum CLAY 2010; Rundetårn og Ann Linnemann Gallery, Contemporary Ceramics Copenhagen 2013, Svanekegaardens Kunst-og Kulturforening 2016.. Repræsenteret på Designmuseum Danmark, Bornholms Kunstmuseum, Nordjyllands Kunstmuseum, Röhsska Museum Göteborg, Berlin Kunstgewerbermuseum, Kunstindustrimuseet Oslo, National Museum of Design New York, Kestner Museum Hannover, Keramikmuseum Westerwald Höhr-Grenzhausen, Tyskland og Ichon World Ceramic Center Kyonggi, Korea...


BIOGRAFI
Hans Munck Andersen
Født d. 21 april 1943
Medlem af IAC - International Academy of Ceramic Art og ACAB, Bornholm

1963-68 Kunsthåndværkerskolen i København
1972-73 Kunstakademiets Arkitektskoles Designafdeling
1973- Eget værksted
1988-89 Censor, Kunstnernes Sommerudstilling
1988-92 Censor, Kunsthåndværkerskolen, Kolding

UDVALGTE UDSTILLINGER
1970 Hetjens Museum, Düsseldorf
1981-83 Danish Ceramic Design, USA
1996 IAC Member's Works, Saga Art Museum, Japan
2000, 97 Galleri Nørby
2002 Glyptoteket
2007 Bornholms Kunstmuseum
2010 Danmarks Keramikmuseum CLAY
2013 Rundetårn, København
2013 Ann Linnemann Gallery - Contemporary Ceramics Copenhagen
2016 Svanekegaardens Kunst-og Kulturforening

UDVALGTE SAMLINGER
Designmuseum Danmark (tidl. Kunstindustrimuseet)
Bornholms Kunstmuseum
Nordjyllands Kunstmuseum
Röhsska Museum, Göteborg
Berlin Kunstgewerbermuseum
Kunstindustrimuseet, Oslo
National Museum of Design, New York
Kestner Museum, Hannover
Keramikmuseum Westerwald, Höhr-Grenzhausen
Ichon World Ceramic Center Kyonggi, Korea